Forestil dig, at hele verden var i sort/hvid – ligesom TV i gamle dage. Du ville ikke vide, om trafiklyset stod på “gå” eller “vent”. Den nyeste mode ville i dristigste fald være grå. Du kunne ikke se, om det var forår eller efterår. Farver har med andre ord kolossal betydning.
På denne hjemmeside kan du lære mere om farver – om, hvordan de opstår, hvad de symboliserer, og hvordan du sætter dem sammen i harmonier. Om varme farver og kolde farver. Om farver i historien.
GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALE OM FARVER
Vi har udviklet et kompendie til undervisere i billedkunst på alle klassetrin, som er fyldt med grundviden om farvelære og farvesystemer. Alt præsenteres sammen med konkrete opgaver, som dine elever kan lave i løbet af et helt undervisningsforløb. Begynd med at downloade undervisningsmaterialet Farvernes ABC og kom i gang med det samme.
Brug “Farvernes ABC” som kompendium i for eksempel faget Håndværk & Design – download det her. Se også under menupunktet øverst oppe: Undervisning.